FAQ - Ofte stillede spørgsmål og svar

Siden Baresso Coffee åbnede dørene til den første kaffebar 5. maj 2000 på Højbro Plads og samtidig åbnede vores første hjemmeside, har vi fået mange spørgsmål om kaffe, om sortimentet og om Baresso. Nogle af disse mange spørgsmål - og svarene på dem – kan du finde her.

Har du et spørgsmål, som du ikke finder svar på her på siden, hører vi gerne fra dig og optager eventuelt dit spørgsmål og svaret i listen.

Du kan skrive til os her på siden eller lægge dit spørgsmål i den sorte ris&ros kasse, som du finder i kaffebaren.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil åbne en Baresso Coffee kaffebar i Danmark?

Tak  for interessen. Baresso har i dag et større franchise samarbejde med Coop Danmark der driver Baresso i Kvickly rundt om i Danmark samt med DFDS Seaways som driver to Baresso på skibene Pearl- og Crown of Scandinavia. Herudover har Baresso indgået et samarbejde med SMS Centret på Færøerne, som driver en Baresso.

Vil du også være franchisetager, kan du læse mere her

Gå til toppen

 

Vi er studerende og vil gerne skrive opgave om Baresso Coffee. 

Vi får jævnligt henvendelser (i perioder flere om ugen) fra studerende – alt fra økonomi, markedsføring og service, til entreprenør, design og arkitektur – som ønsker at bruge Baresso Coffee som casevirksomhed til forskellige opgaver. 

Vi er opmærksomme på, at et sådant projektforløb i nogle tilfælde kan være til gavn for virksomheden, men vi er en virksomhed med en lille administrativ organisation, som hver dag har mange opgaver, vi skal løse, og vores tid er meget knap. Vi ved, at vi ikke vil kunne give den tid, du har brug for og krav på, hvis vi indvilligede i et samarbejde.

Så derfor indgår vi ikke samarbejde om opgaveskrivning.

Af konkurrencemæssige årsager videregiver vi heller ikke regnskabsoplysninger og oplysninger om vores gæster og deres adfærd.

Hvis I fortsat ønsker at skrive om Baresso Coffee, håber vi, at det kan gøres ud fra brochurematerialet fra kaffebarerne og hjemmesiden, og uden virksomhedskontakt.

Under alle omstændigheder ønsker vi al mulig held og lykke med opgaven.

Gå til toppen

 

Hvormange kalorier er der i jeres drikke - eksempelvis Iceblend Den Originale med Vanille eller SmooTea med passionsfrugt?

Baresso-drikke og kalorier ... dit valg og din nydelse 

Baresso Coffees mission er at skabe bedre kaffeoplevelser. Med Baresso skal du have nydelse, forkælelse og et time out til fordybelse. 

Vi er rigtig glade for at vores gæster nyder et Timeout og en Baresso-drik hos os, men vi anerkender og respekterer, at der er personer, som er nødt til at være ekstra opmærksomme på deres vægt.

Baresso Coffee er ikke et sundhedstempel, og vores drikke og øvrige produkter kvalificerer sig ikke til en slankekur. Men eftersom vi har produkter der er fedtfattige med smag og for at tilgodese de gæster, der gerne vil kende antallet af kalorier i de forskellige ”højkalorie”-drikke, har vi på udvalgte drikke lavet kalorie-udregninger for henholdsvis almindelig størrelse og for Grande. Tallene gælder vel at mærke kun, hvis du fravælger den gode flødeskum. 

Den Originale indeholder 350 kcal i en stor, og 245 i en lille. 70 kcal pr. 100g.

Den Ultimative indeholder 500 kcal i en stor og 350 i en lille. 100 kcal pr. 100 g.

GeLatte indeholder 550 kcal i en stor og 385 i en lille. 110 kcal pr. 100g.

SmooTea indeholder 350 kcal i en stor og 245 i en lille. 70 kcal pr. 100 g.

Chai-cino Classic og Verde indeholder 315 kcal i en stor og 210 i en lille. 70 kcal pr. 100g.

Generelt er Baresso Iceblend er lavet med skummetmælk/te, vanilje/choko/frugt-mix og isterninger. Skummetmælk/te og isterninger betyder, at det er et lettere valg end eksempelvis flødeis o.lign. 

 Til sammenligning:

• Flødeis indeholder godt 200 kalorier pr. 100 gram. 

• En ½ l. Coca Cola indeholder 210 kalorier.

• Magnum Classic 303 kcal pr. 100 g (der er 86 g i en Magnum Classic, så = 261 kcal )

• McFlurry med Solero 144 kcal pr. 100 g.

• McDonalds milkshake 120 kcal pr. 100 g.

• McDonalds softice indeholder 170 kcal pr. 100g.

Dette betyder, at Den Originale med Vanille eksempelvis ligger pænt under det halve antal kalorier i forhold til flødeis

Så vi glæder os til at byde dig velkommen til Baresso-nydelse næste gang du kigger forbi – også selv om du tæller kalorier…

Velkommen hos Baresso Coffee ... Glæden ved god kaffe

Har du yderligere spørgsmål om kalorier, er du velkommen til at kontakte til produktchef, Anita Bøgh Christensen

Gå til toppen

 

Jeg er vild med jeres Chaicino. Kan jeg få opskriften eller købe de ingredienser, I bruger?

Det er dejligt at høre, at du er glad for vores Chai Cino.

Vi får mange henvendelser og forespørgsler om vores produkter, herunder også om opskrifterne på vores forskellige drikke. Vi har investeret meget tid og mange ressourcer i at finde og sammensætte de - efter vores mening optimale - produkter, ingredienser, leverandører etc. Så af konkurrencemæssige hensyn videregiver vi ikke detaljerne herom.

Alligevel vil vi gerne give dig muligheden for at tage Baresso oplevelsen med hjem. Derfor kan du købe vores kaffer som bønner eller formalet, vores chokoladepyramider, cantuccinier og forskellige sirup’er, som du så selv kan eksperimentere med hjemme.

Har du yderligere spørgsmål om vores produkter, er du velkommen til at kontakte produktchef, Anita Bøgh Christensen.

Gå til toppen

 

Vi søger sponsorat. Vil Baresso Coffee bidrage til projektet / arrangementet / foreningen?

Vi får ofte henvendelser om sponsorat eller støtte til forskellige projekter, foreninger, organisationer og arrangementer.

Vores marketingmidler er meget begrænsede, og vores tid er tæt planlagt. Med de begrænsede ressourcer er det vigtigt, at vores aktiviteter er godt prioriteret.

Baresso Coffee har en meget klar holdning til, hvad eventuelle overskydende midler ville gå til. Alle Baressos kolleger giver efter en fælles beslutning deres julegaver til den internationale hjælpeorganisation Coffee Kids. Coffee Kids modtager også det beløb, som var sat af til øvrige julehilsner samt overskuddet fra events, som Baresso sætter i værk i ny og næ.  

Sponsorater eller pengedonationer fra Baressos side vil som udgangspunkt altid have en meget klar kaffe-relation og vil som oftest være hjælp til dem, der trænger.

Se mere om Coffee Kids her

Under alle omstændigheder ønsker vi bedre held andre steder – og held og lykke med sagen/projektet.

Har du yderligere spørgsmål om sponsorat, er du velkommen til at kontakte marketingchef, Anita Grubbe Nørgaard.

Gå til toppen

Jeg kunne godt tænke mig, at udvide min kaffeviden og deltage i Baresso uddannelsen, hvordan gør jeg det? 

Det kan vi desværre ikke hjælpe dig med.

Vi bruger store ressourcer på at træne og uddanne vores kolleger til at kunne servere byens bedste kop kaffe hver gang og levere Glæden ved god kaffe med smil og venlighed til vores gæster. Vi tilbyder kun denne uddannelse til vores kolleger. 

Her kan du finde mere om, hvordan du søger Job hos Baresso

Har du yderligere spørgsmål om job og uddannelse hos Baresso, er du velkommen til at kontakte driftschef, Michael Pluszek.

Gå til toppen

 

Jeg kunne godt tænke mig at købe samme møbler som Baresso har, hvordan gør jeg det?

Tak fordi du kan lide vores møbler. De træmøbler, lamper og andet, som du oplever hos Baresso, er møbler, der er specielt designet og udviklet til Baresso. Derfor er det desværre ikke muligt, at købe dem.

Har du yderligere spørgsmål om møblement og interiør, er du velkommen til at kontakte driftschef, Michael Pluszek.

Gå til toppen

 

We have idea for international expansion. What to do?

We see a market potential for Baresso Coffee outside Denmark. Could you please advise whom we should contact and/or other terms (investment, royalty etc.) in order to open a Baresso on franchise basis?

Baresso Coffee has decided to allocate all resources on developing the Danish market to it's full potential. This unfortunately does not allow us to explore opportunities outside Denmark.

If You need further information please contact CEO, mr Kenneth Luciani.

Gå til toppen

 

Hvordan kan jeg søge job hos Baresso Coffee?

Her kan du finde mere om, hvordan du søger Job hos Baresso

Har du yderligere spørgsmål om ansættelse i Baresso, er du velkommen til at kontakte personaleamdninistrator, Inger Luciani.

Gå til toppen

 

Hvad gør Baresso Coffee i forhold til social ansvarlighed og Fairtrade?

Køber Baresso Coffee Fairtrade kaffe?

Hvad er Baressos ansvarlige/etiske grundlag for udvælgelse af kaffe?

Vi får indimellem spørgsmål til Baressos kaffe og kaffeudvælgelse i forhold til Fairtrade og social ansvarlighed. 

Dette er Baressos holdning og handling i forhold til ansvarlighed overfor kaffebønderne. 

For os som kaffebar er kaffekvaliteten selvsagt det altafgørende i udvælgelsen af kafferne. Men hvor det er muligt, kommer Fairtrade og økologi ind som de efterfølgende prioriteter. Så der hvor vi kan, tager vi i højere og højere grad Fairtrade og/eller økologi-varer i sortimentet, hvis varen ellers lever op til vores kvalitetskrav. 

Vi køber vores kaffe sammen med vores risteri, som i sin ejerkreds inkluderer Löfberg-familen. De har en meget stram politik omkring gode forhold for kaffebønderne. I 2001 startede de sammen med fire andre europæiske kaffevirksomheder International Coffee Partners (ICP), som er en nonprofit-organisation med det formål at finansiere og gennemføre udviklingsprojekter, der skal forbedre livsvilkårene for kaffebønderne. 

I diskussionen om social ansvarlighed er det vigtigt at holde sig for øje, at de gode kvaliteter bliver handlet til priser, som generelt ligger højt, og som blandt andet også ligger over den minimumspris, som kaffebønderne bliver garanteret i Fairtrade/Max Havelaar-organisationen. 

Det vigtigt at huske, at den stærkt øgede fokus på kvalitetskaffe i almindelighed, og for Baressos vedkommende vores promovering af højkvalitetskaffer i særdeleshed, er med til at højne opmærksomheden omkring kvalitet og dermed kaffepriserne i forbrugerlandene, som således giver en højere pris til kaffebønderne. Når efterspørgslen efter de gode kvaliteter stiger, vil prisen stige, og kaffebonden får dermed gradvist mere for sin vare. Og følgelig vil flere kaffebønder koncentrere sig om de gode kaffekvaliteter, da vi så på den måde direkte hjælper kaffebønderne.

Derfor har vi alle som forbrugere en stor opgave i, at vælge de gode kvaliteter frem for de uansvarligt lave tilbudspriser, som man ofte ser i detailhandlen. 

Vi håber, at dette kaster lys over en del af Baressos ansvarlighed, og også giver en forståelse for, at vi med vores fokus på kvalitetskaffe betaler en anstændig pris og den pris, som kaffen er værd, samtidig med at vi på den længere bane er med til at løfte niveauet på hele kaffemarkedet.

Har du yderligere spørgsmål om kaffe og kvalitet i Baresso, er du velkommen til at kontakte marketingchef, Anita Grubbe Nørgaard.

Gå til toppen

Hør musik spillet af Baresso Barista på Baresso kaffeudstyr.