Cup of Excellence hos Baresso Coffee

Hvad er Cup of Excellence?
Cup of Excellence er den mest ansete pris, der kan tildeles en top kvalitetskaffe. Prisen tildeles efter en streng konkurrence, hvor kun de allerbedste kvalitetskaffer produceret i et land udvælges for det pågældende års høst. En Cup of Excellence-kaffe udvælges af en gruppe nationale og internationale professionelle kaffesmagere. Kaffeeksperterne cupper kafferne anonymt adskillige gange i løbet af de tre uger, som konkurrencen varer.

Hvordan bliver en kaffe Cup of Excellence?
Kafferne får tildelt point på en skala fra 1-100, og kun de kaffepartier, der scorer fra 84 point og over, får lov til at gå videre i konkurrencen. Af de mange partier, som bliver indsendt til konkurrencen fra begyndelsen, får kun mellem 20 og 40 tilstrækkelige point til at kunne gå videre. Alle kaffepartier med 84 eller fl ere point kan kalde sig for for Cup of Excellence winning lot. Kaffepartierne sælges efterfølgende til højestbydende på en internetauktion. Kaffebønderne, der vinder Cup of Excellence, bliver anerkendt i branchen for deres engagement i produktionen af kvalitetskaffe. De får ikke kun en prestigefyldt titel. Det meste af den opnåede pris på auktionen går tilbage til kaffefarmeren.

Hvem køber disse vindende kaffer?
Kaffekendere verden over med kræsne ganer, der har glæden ved god kaffe køber disse vinder-kaffer. De risterier og kaffebarer, der køber disse kaffer sætter en ære i at levere den højeste kvalitet til deres kunder og gæster samt at skabe en direkte relation til den vindende farm.

Hvad gør disse kaffer så specielle?
En Cup of Excellence kaffe er høstet, når bærrene er perfekt modne og omhyggeligt plukket. Hver kop har en unik smag, der er udtryk for kaffesorten, jordbundsforholdene og mikroklimaet, hvor kaffen vokser. Farmerne har ved efterbehandlingen af kaffen forstået at styrke kaff ens unikke egenskaber.

I hvilke lande foregår Cup of Excellence?
Følgende lande deltager i Cup of Excellenceprogrammet, hver med en separat udvælgelse,
smagning, konkurrence og auktion: Bolivia, Brasilien, Colombia, Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Rwanda.

Når man på auktionen køber en Cup of Excellencekaffe, køber man hele partiet – og man er således alene om at have denne eksakte kaffe – i Baressos tilfælde Bella Vista 2010-høsten. 

LÆS MERE OM Bella Vista
 

Hør musik spillet på Baressos eget kaffeudstyr.