Ristning

Et meget vigtigt område, når vi taler om kvalitetskaffer, er ristning. Den rå kaffebønne, som er hård og har en farve som spænder fra grøn over grålig til gul, skal ristes, før den kan bruges til kaffedrik. Under ristningen gennemgår kaffebønnen forskellige kemiske ændringer. Og først under selve risteprocessen bliver de forbindelser, som giver kaffen dens aroma og smag skabt og frigjort.

For hver af Baressos kaffer, har vi fastlagt den ristegrad, vi mener, passer bedst.

Efter ristning bliver kaffebønnerne hurtigt afkølet. Under ristningen taber kaffebønnen ca. 15% i vægt, men udvider sig og fylder 25% mere.

Five-sense Roast™

Kafferistning er et håndværk som kræver intenst brug af alle sanser . Vi sætter fokus på godt gammeldags håndværk i vores moderne blend. I Riste-galleriet, hvor 125 kg. maskinerne står, har vi gjort op med industriel ristning og stordriftsfordele til fordel for det gode håndværk. Derfor rister vores erfarne mesterrister i små serier, hvor alt foregår ved håndkraft i støbejernsovn. Intet overlades kun til automatik og elektronik. Mesterristeren tager alle sanser i brug gennem hele processen. Ristning af specialkaffer er lige så meget en kunstart, som det er et håndværk, hvor det handler om at lokke det bedste ud af de grøn-gule, tørrede bønner. Et håndværk, hvor det handler om at bruge alle 5 sanser:

Syn: Kaffebønnerne skal have den helt rigtige farve.

Hørelse: Bønnerne ristes indtil og ind i det andet 'crack'.

Lugt: En velristet bønne har en helt speciel aroma.

Føle: Det færdigtristede føles helt specielt.

Og smag: Det er her, det hele ender: I koppen. I kroppen. I sjælen.

Barista Espresso Blend er naturligvis ristet på basis af Baressos ”Five-Sense Roast” metode Barista Espresso Blend er hjertet i alle Baressos espressobaserede drikke. Den er ristet på basis af 100 års håndværksmæssige traditioner og erfaringer. Så selv om det er en relativt ny og unik blend, så benytter vi os i høj grad af mange årtiers ekspertise og erfaring.

Hør musik spillet på Baressos eget kaffeudstyr.